Noreaga Armando Bakit Danesi, født juni 2004

Som mellemnavnet ”Armando” efter ”Diego Armando Maradona” måske indikerer, var det egentlig meningen, det skulle have været fodbold, men det mente Noreaga ikke. Han ville køre ræs og være Formel 1 kører.

Noreaga startede i 2012 med indendørs karting i BGK i København.

Her viste det sig hurtigt, at Noreaga Danesi var meget lærenem og havde blikket for det med fart. Allerede i sin første hele sæson i 2013 blev han klubmester foran 15 andre gokart kører.

Planen var derfor at prøve kræfter med udendørs karting og da han tidligere var blevet lovet en gokart i sin 10 års fødselsdagsgave, var dette et naturligt skridt. Så med hjælp fra Kell Jørgensen fra HK Motorsport, et gokart team vi havde fået anbefalet, fandt vi en god brugt Zanardi kart med dertilhørende Parilla motor til en fornuftig pris og så var vi i gang.

nd_1
nd_2

Noreaga kaster sig over udendørs karting

I 2014 skifter Noreaga så til udendørs karting i klassen Cadett Mini, hvor han med sin brugte Zanardi kart henter et imponerende antal podieplaceringer hjem, sætter banerekord i Roskilde og bliver af DASU (Dansk Automobil Sports Union) udnævnt til en af årets 3 talenter. Alt dette med stor hjælp fra Kell Jørgensen og HK Motorsport, som hele vejen igennem ydede en fantastisk støtte og første år med udendørs karting må siges at være mere end godkendt.

En klasse op

2015 et nyt år, en ny klasse, en ny Zanardi kart og en ny Parilla motor. Noreaga skifter her til Cadett Junior, hvor de køre hurtigere og hvor konkurrencen er hårdere. Her kommer han flere gange på podiet ved både DSK (Dansk Super Kart) og SM (Sjællands Mesterskabet), sætter hurtigste omgang ved flere lejligheder, gør sig igen utrolig godt bemærket og bliver igen af DASU udnævnt til en af årets 3 talenter.

Begge år kører Noreaga Danesi for HK Motorsport, som er italienske Zanardi’s danske afdeling.

nd_3
nd_4

Gode resultater – trods små midler

I 2016 skifter Noreaga igen klasse til KF Junior (OK Junior), hvor han igen er rookie og den yngste i sin klasse (12 år gammel) og hvor tophastighederne når ca. 120 km/t.

Grundet små midler i 2016 kunne det desværre kun blive til en brugt motor, hvilket bestemt ikke var optimalt, hvis man ønsker at køre med i toppen.

Men brugt motor eller ej, så viste Noreaga Danesi endnu engang at det er muligt at køre med i et felt, hvor hovedparten af kørernes motorbudget pr. weekend, var det vi havde til hele året. Så selvom pengene var små, blev det alligevel til flere DSK løb, SM og DM, hvor bedste placering var en P6 ud af 24 kører i lørdagens tidtagning ved DM i Vojens.

Vi går en spændende fremtid i møde

Noreaga Danesi er allerede kendt i det meste af motorsports Danmark og flere har da også øjnene på ham og følger hans udvikling, da han er en af de største talenter, motorsport Danmark har set. At skifte fra begynder klasssen Cadett Mini i 2014 til KF Junior klasse på bare 2 år, er sjældent set og slet ikke med de få midler, det er sket med.

Målsætningen for 2017 er, at kører så mange løb som overhovedet muligt både udlands samt indlands og for at få det til at ske, kræver det alle de sponsorater og midler, vi kan samle sammen.

Skaffer vi de fornødne sponsorater, har vi pt. kig på det Tyske Mesterskab samt nogle løb i Italien, som er det største udstillingsvindue i gokartsporten.

Vi håber meget på, at det i 2017 er muligt at tiltrække de rigtige sponsorer samt samarbejdspartnere, så forudsætningerne for at Noreaga kan køre med i toppen er tilstede.

nd_5

Det går stærkt… skal du være med og støtte en ung i sporten?